![]() ![]() ![]() |
Senest revideret 26.10.2010
26. oktober
Amandus dag - efter en missionær fra Maastricht, som døde år 679.
![]() |
2010
Kronprinsparret indvier Rigshospitalets rehabiliteringscenter for sårede soldater.
--- Vindmøllefabrikken Vestas bebuder fyring af 3.000 ansatte og lukning af fire danske fabrikker. |
2009
Retssagen mod den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic bliver indledt ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Han er bla. anklaget for krigsforbrydelser under de blodige krige efter Jugoslaviens opløsning og folkedrab i forbindelse med massakren i Srebrenica 1995, hvor 7000 bosniske muslimske mænd og drenge blev henrettet.
--- Tennisspilleren Caroline Wozniacki avancerer til nummer fire på verdensranglisten. |
2007
90'er-popgruppen Aqua, som som blev opløst i 2001, meddeler på et pressemøde, at de vender tilbage til den danske musikscene. Der er foreløbig planlagt en turné til næste år.
|
2006
Hoffet meddeler, at kronprinsesse Mary er gravid og venter sit andet barn til maj næste år.
|
2003
Kristeligt Folkeparti vedtager på sit landsmøde at ændre navnet til Kristendemokraterne.
|
2002
Russiske sikkerhedsstyrker stormer teatret i Moskva hvor 700 gidsler i tre dage har været holdt fanget. Alle 50 gidseltagere bliver dræbt, men nervegas, der bliver pumpet ind før angrebet, dræber også mere end 100 af gidslerne.
|
1986
Kinesiske børn og voksne kan for første gang opleve Anders And og Mickey Mouse. Kinesisk tv begynder en ugentlig halv times Disney-tegnefilm.
|
1979
Statsminister Anker Jørgensen præsenterer sin socialdemokratiske mindretalsregering. Kjeld Olesen er udenrigsminister og Ritt Bjerregaard socialminister.
|
1970
Den amerikanske sværvægtsbokser Muhammad Ali er tilbage i ringen efter 3½ års udelukkelse pga. militærnægtelse. Han besejrer Jerry Quarry ved en kamp i Georgia.
|
1965
Storbritanniens dronning Elizabeth modtager de fire medlemmer af The Beatles på Buckingham Palace. De bliver tildelt ordenen Member of the British Empire (MBE) for deres indsats for engelsk eksport.
|
1962
Tronfølgeren prinsesse Margrethe giver som 22-årig sin første offentlige audiens.
|
1881
Det Vilde Vestens mest berømte skudduel finder sted ved O.K. Corral i Tombstone, Arizona. Earp-brødrene Wyatt, Morgan og Virgil sætter sammen med Doc Holliday en stopper for Clanton-banden, som længe har hærget byen.
|
1863
Internationalt Røde Kors bliver stiftet af schweizeren Henri Dunant. Allerede det efterfølgende år kommer hjælpeorganisationen i aktion i krigen mellem Østrig-Preussen og Danmark.
|
Født den 26. oktober:
1955 ![]() 1947 ![]() 1942 ![]() 1941 ![]() 1919 ![]() 1916 ![]() 1911 ![]() 1873 ![]() |
Død den 26. oktober:
1995 ![]() 1966 ![]() 1918 ![]() |
![]() ![]() ![]() ![]() × Tilfældig dato × |