![]() ![]() ![]() |
Senest revideret 17.09.2007
9. august
Romanus dag - efter en romersk soldat, som i midten af 200-tallet blev halshugget efter at have omvendt sig til kristendommen.
![]() |
2007
Journalist Bo Elkjær fra Ekstra Bladet opnår, efter 4½ års forsøg, et interview med statsminister Anders Fogh Rasmussen om Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Forud er gået 6-700 anmodninger om interviewet, og senest justitsministerens kritik af afvisningerne.
|
2004
De 18 bævere, der blev udsat som forsøg ved Klosterheden i Vestjylland i 1999, får permanent opholdstilladelse sammen med deres mere end 30 efterkommere. Det er tusind år siden, bæveren sidst var en naturlig del af den danske fauna. Læs mere
|
2003
En 19-årig italiensk InterRail-turist, som få timer forinden er kommet til byen, bliver overfaldet på gaden på Nørrebro i København og dræbt med flere knivstik.
|
2002
Ved midnat udløb fristen for at rejse for de næsten 3.000 hvide farmere i Zimbabwe, hvis besiddelser er konfiskeret af staten og overgivet til sorte.
|
1993
Ekskong Konstantin og eksdronning Anne-Marie genser Grækenland for første gang siden 1981. De er på et 14-dages feriebesøg.
|
1987
Ishøjs socialdemokratiske borgmester Per Madsen erklærer, at kommunen vil lukke kassen for flygtninge, som ikke indretter sig efter dansk kultur og levevis.
|
1974
Richard Nixon trækker træder tilbage som USA's præsident som følge af den såkaldte Watergate-affære. Vicepræsident Gerald Ford aflægger ed som ny præsident.
|
1969
Den amerikanske sektleder Charles Manson og to af hans kvindelige disciple bryder ind i filminstruktør Roman Polanski hjem og myrder brutalt hans gravide kone, filmstjernen Sharon Tate, og fire andre.
|
1945
USA kaster for anden gang en atombombe over Japan, denne gang over byen Nagasaki. 60-70.000 bliver dræbt ved eksplosionen og et tilsvarende antal dør af følgevirkningerne gennem de næste måneder.
|
1902
Englands kong Edward den Syvende bliver kronet med seks ugers forsinkelse på grund af blindtarmsbetændelse. Han efterfølger sin mor, dronning Victoria.
|
1859
En rullende trappe bliver patenteret i USA.
|
1532
Efter at være lokket fra Norge med løfte om frit lejde, bliver Christian den Anden arresteret og indsat som fange på Sønderborg Slot.
|
1157
Under en fest i kongsgården i Roskilde, som skal markere fred mellem de tre delekonger, Svend, Knud og Valdemar, lader Svend Knud dræbe. Valdemar når at flygte.
|
Født den 9. august:
1978 ![]() 1967 ![]() 1964 ![]() 1963 ![]() 1957 ![]() 1940 ![]() 1935 ![]() 1938 ![]() |
Død den 9. august:
1987 ![]() 1973 ![]() 1969 ![]() 1962 ![]() |
![]() ![]() ![]() ![]() × Tilfældig dato × |