Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 11. december på DagsDato.dk!
Senest revideret 05.08.2009
11. december
Damasus dag - efter en romersk pave i årene 366-384.
Fandens fødselsdag - har i århundreder været betegnelsen for datoerne 11. juni og 11. december, hvor de halvårlige terminsydelser på lån skal betales.
Flag  Burkina Faso har nationaldag - og fejrer løsrivelsen fra Frankrig i 1958.
Dagen er blandt de 32 såkaldte Tycho Brahesdage.
2007
Statsminister Anders Fogh Rasmussen meddeler, at den nye EU-traktat, Lissabon-traktaten, ikke kommer til folkeafstemning. Det største oppositionsparti, Socialdemokraterne, er enige.
2005
Europas største brag i fredstid lyder over det sydlige England, da et oliedepot nord for London bryder i brand og 16 mio. liter brændstof eksploderer. Bragene kan høres 100 km borte, og rystelserne måles til 2,4 på Richter-skalaen.
2003
En lovændring gør det igen ulovligt at kopiere lånte CD'er eller DVD'er, hvilket ellers har været tilladt i næsten et år. Man må dog fortsat kopiere egne skiver til eget brug.
1994
Russiske tropper invaderer den oprørske naborepublik Tjetjenien.
1984
Den amerikanske heavy-metal-gruppe Metallica optræder første gang i Danmark ved en koncert i Saga Bio i København.
1972
Astronauterne Cernan og Schmitt bliver sat i land på Månen fra Apollo 17. Det er sjette gang, amerikanere er på besøg.
1957
Den amerikanske rockstjerne Jerry Lee Lewis bliver i hemmelighed gift for tredje gang. Den udvalgte er hans kusine, den 13-årige Myra Gale Brown. Barnerovet bliver årsag til en karri­eremæssig nedtur, som starter under en turne i England.
1909
Den første offentlige farvefilmforevisning finder sted i USA. Farverne opstår ved at vise filmen igennem et rødt og et grønt filter. Teknikken giver desværre tilskuerne hoved­pine.
Født den 11. december:
1978 Laus Høybye - skuespiller
1964 Niels Christian Meyer alias Bubber - tv-vært for børn og voksne
1954 Jermaine Jackson - amerikansk sanger og bror til Michael
1949 Peter Brixtofte - folketingspolitiker og borgmester i Farum 1985-2002
1949 Teri Garr - amerikansk skuespillerinde
1948 Sonja Oppenhagen - skuespillerinde
1944 Brenda Lee - amerikansk sangerinde
1940 Lone Helmer - skuespillerinde (død 1997)
1918 Alexander Solzhenitsyn - russisk forfatter og Nobelprismodtager (død 2008)
1912 Carlo Ponti - italiensk filmproducer gift med Sophia Loren (død 2007)
Død den 11. december:
1964 Sam Cooke - amerikansk soulsanger og sangskriver (33 år)