Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 8. november på DagsDato.dk!
Senest revideret 08.10.2010
8. november
Claudius dag - efter en romersk billedhugger, som blev dræbt år 305 under kejser Diocletians kris­ten­for­føl­gelser, fordi han nægtede at hugge afgudsbilleder. Claudius er helgen for billedhuggere og stenhuggere.
2010
Morten Olsen meddeler, at han holder som træner for fodboldlandsholdet i 2012.
2002
Årets julebryg bliver frigivet kl. 20.59. Aftenen ender i mange slagsmål og et enkelt drab, og landets detentioner bliver fyldt op.
1999
Østtysklands sidste statsleder, Egon Krenz, bliver idømt seks et halvt års fængsel for medansvar for nedskydning af flygtninge ved Berlinmuren.
1972
Efter 23 års kold krig underskriver de to Tysklande en aftale om gensidig respekt og fredelig sameksistens.
1960
John F. Kennedy vinder knebent over Richard Nixon ved det amerikanske præsidentvalg.
1955
"Far til fire på landet" har premiere. Det er den tredje Far til Fire-film, og som far har Karl Stegger afløst Ib Schønberg, der døde tidligere på året.
1923
Adolf Hitler forsøger ved det såkaldte ølstuekup at tage magten. Ved et politisk møde på et værtshus i München erklærer han "national revolution", og den efterfølgende dag opstår der ildkamp i gaderne. Han bliver idømt fem års fængsel. Han afsoner kun det ene og skriver her bogen Mein Kampf.
1892
30-årige Jens Nielsen bliver henrettet med økse i Horsens, dømt for forsøg på mord. Han er den sidste, der henrettes i Danmark med hovedet på blokken.   Læs mere
1793
Louvre-museet i Paris åbner.
1520
Ved det såkaldte stockholmske blodbad bliver et stort antal svenske biskopper og adelige henrettet på ordre fra kong Christian den Anden.
Født den 8. november:
1974 Mikkel Johan Imer Sigvardt alias Remee - sangskriver og producer
1949 Bonnie Raitt - amerikansk sangerinde
1936 Jane Aamund - forfatter og journalist
1935 Alain Delon - fransk skuespiller
1932 Bent Werther - sanger (død 1973)
1927 Jørgen Reenberg - skuespiller
1922 Christiaan Barnard - sydafrikansk kirurg bag første hjertetransplantation (død 2001)
1906 H.C. Hansen - socialdemokratisk statsminister 1955-1960 (død 1960)
1656 Edmond Halley - engelsk astronom med egen komet (død 1742)
Død den 8. november:
1979 Gunnar Lemvigh - skuespiller (70 år)