Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 3. november på DagsDato.dk!
Senest revideret 03.11.2011
3. november
Hubertus dag - efter en ung belgisk adelsmand omkring år 700, der under en jagt så en hjort med et lysende kors mellem takkerne. Oplevelsen rystede ham så meget, at han lod sig omvende til kris­ten­dommen, og han blev senere biskop i Lüttich i Belgien. Sankt Hubertus er jægernes skytshelgen.
Flag  Dominica har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1978.
Flag  Mikronesien har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra USA i 1986.
Flag  Panama har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Colombia i 1903.
2009
Ståle Solbakken, FC Københavns norske fodboldtræner siden 2006, bliver præsenteret som kommende norsk landstræner fra 2012, når hans nuværende kontrakt udløber.
2004
En eksplosion i 2.000 ton fyrværkeri på N.P. Johnsens Fyrværkeri­fabrik i Seest ved Kolding udløser katastrofealarm, og 2.000 beboere i området må evakueres. En brandmand om­kom­mer og 80 personer bliver såret. Tusindvis af ruder i om­egnen bliver knust, og 200 om­kring­lig­gende villaer og virk­somheder raseret.
2003
Årets Julemærke bliver præsenteret. Det er nummer 100 i rækken og har titlen Hjerternes Fest. Kunstneren er dronning Margrethe.
1992
Bill Clinton vinder det amerikanske præsidentvalg med 43 pct. af stemmerne mod præsident George Bush, der får 38 pct. og Ross Perot 19 pct.
1988
Den såkaldte Blekingegade-bande begår væbnet røveri mod Købmagergades Postkontor i København og forsvinder med 10 mio. kroner. En betjent bliver dræbt under røveriet.
1980
Flakfortet i Øresund bliver sat til salg af Forsvarsministeriet.
1957
Sovjetunionen opsender satelitten Sputnik II med hunden Laika. Det er første gang et leven­de væsen bliver sendt ud i rummet. Hunden overlever ikke turen.
1952
I USA bliver for første gang solgt dybfrosset brød.
1935
Kong Georg den Anden af Grækenland vender efter en folkeafstemning hjem fra sit eksil i udlandet for igen at bestige den græske trone.
1927
Tyrkiet indfører det latinske alfabet i stedet for det arabiske.
1843
Statuen af Lord Nelson bliver sat på søjlen på Trefalgar Square i London.
Født den 3. november:
1964 Paprika Steen - skuespillerinde
1952 Roseanne Barr - amerikansk skuespillerinde og komiker
1949 Larry Holmes - amerikansk sværvægtsbokser
1948 Lulu - engelsk sangerinde og skuespillerinde
1921 Charles Bronson - amerikansk skuespiller (død 2003)
Død den 3. november:
2011 Arne Bue Jensen alias Papa Bue - jazzmusiker og kapelmester (81 år)
2002 Lonnie Donegan - skotsk musiker og sanger (71 år)
1954 Henri Matisse - fransk maler (84 år)
1926 Annie Oakley - amerikansk skarpskytte (66 år)