Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 19. oktober på DagsDato.dk!
Senest revideret 19.10.2009
19. oktober
Balthasars dag - efter den ene af de tre vise mænd fra Østerland som mødte frem i Betlehem for at ære den nyfødte Jesus.
2009
B&O præsenterer sit nye fladskærms-tv, BeoVision 10, der forhåbentlig kan puste nyt liv i det skrantende firma. Der forestår nu en større pr-tur i Europa og Asien, og senere i USA. Det 40 tommers væghængte vidunder kan erhverves for godt 40.000 kr.
2005
Retssagen mod Saddam Hussein, Iraks styrtede diktator, bliver indledt i Bagdad - og udsat i 40 dage fordi forsvaret anfægter domstolens gyldighed.
2003
Mother Teresa, den makedonskfødte, indiske nonne, som døde i 1997, bliver saligkåret af den katolske kirke - det sidste trin før ophøjelse til helgen. Mother Teresa har gennem en menneskealder reddet tusinder fra sult og sygdom fra sin mission­station i Calcutta.
2002
Første etape af Københavns Metro bliver indviet af dronning Margrethe og prins Henrik, som tager en tur med det første tog. Banen kører med begrænset drift, da der er problemer med sikkerhedsgodkendelserne.
1998
Den amerikanske bokser Mike Tyson får sin bokselicens tilbage efter at have mistet den for at bide et stykke øre af modstanderen under en kamp året før.
1984
Den polske præst og systemkritiker Jerzy Popieluszko bliver bortført og myrdet af polske politiofficerer. Hans mishandlede lig bliver senere fundet i floden Vistula.
1977
Efter at have været bortført i 45 døgn af terrorbevægelsen Rote Arme Fraktion bliver Hans-Martin Schleyer, formand for den vesttyske arbejdsgiverforening, fundet i bagagerummet på en bil, henrettet med nakkeskud.
1942
Kong Christian den Tiende falder med hesten under sin daglige morgenridetur. Han slår hovedet og bliver indlagt på Diakonissestiftelsen.
1906
Ferdinand Salling åbner en manufakturhandel i Søndergade i Århus. Det bliver senere til Stormagasinet Salling, og under hans søn, Herman Sallings ledelse, bliver Dansk Super­mar­ked A/S skabt i 1964. Koncernen står bag bl.a. Føtex, Bilka og Netto.
1812
Efter ordre fra kejser Napoleon den Første bryder den franske hær op fra Moskva og indleder under heftige angreb fra kosakkerne sit tilbagetog mod Frankrig.
Født den 19. oktober:
1962 Evander Holyfield - amerikansk sværvægtsbokser med 1½ øre
1949 Claus Hagen Petersen - tv-vært
1944 Troels II Munk - skuespiller
1931 John le Carré - engelsk forfatter
Død den 19. oktober:
1987 Jacqueline du Pré - engelsk cellist (42 år)
1968 Hans Kurt - skuespiller og sanger (59 år)
1745 Jonathan Swift - irsk forfatter til "Gullivers rejser" (78 år)