Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 16. oktober på DagsDato.dk!
Senest revideret 18.10.2009
16. oktober
Gallus dag - efter en irsk munk, som missionerede i Frankrig. Han døde i år 640, 95 år gammel, og over hans grav blev opført klosteret Sankt Gallen.
FN's World Food Day - Verdens Maddag - er indstiftet af FAO og har været markeret siden 1979.
2006
De første 12 fanger bliver overflyttet til det nybyggede statsfængsel ved Horsens.
1998
Chiles tidligere diktator, Augusto Pinochet, bliver arresteret på en klinik i London, hvor han rekreerer sig efter en oparation. Han er blevet anmeldt af lokale indvandere, som er flygtet fra Chile under hans styre.
1996
Fotomodellen Katja Storkholm lader meddele, at hun ikke længere kommer sammen med kronprins Frederik.
1978
Den 58-årige polske kardinal Karol Wojtyla bliver valgt til pave og tager navnet Johannes Paul den Anden. Det er første gang i 455 år, at en ikke-italiener bliver pave.
1964
Kina sprænger sin første atombombe - og kalder det et bidrag til verdensfreden.
1946
Klokken 1.11 om natten bliver 10 topnazister henrettet ved hængning i Nürnberg. Hermann Göring, tidligere chef for Luftwaffe, har nogle timer tidligere taget livet af sig med en gift­am­pul, men hans lig bliver efter henrettelserne også hængt op i galgen til fotografering.
1815
Den franske ekskejser Napoleon Bonaparte bliver sat i land på øen Sankt Helena, hvortil han er blevet forvist.
1793
Frankrigs kong Ludvig 16.'s hustru, Marie Antoinette, bliver henrettet i Paris for forræderi.
Født den 16. oktober:
1955 Søren Pilmark - skuespiller og entertainer
1947 Ole Neumann - barneskuespiller (Lille Per) og musiker
1943 Erik Brandt - kunst- og modebagmand
1938 Nico - tysk sangerinde (død 1988)
1909 Palle Lauring - forfatter og historiefortæller (død 1996)
1886 David Ben-Gurion - Israels premierminister 1948-1953 og 1955-1963 (død 1973)
1854 Oscar Wilde - irsk forfatter og dramatiker (død 1900)
Død den 16. oktober:
2007 Deborah Kerr - skotskfødt Hollywoodstjerne (86 år)
1981 Moshe Dayan - israelsk krigsmand og statsmand (66 år)
1973 Gene Krupa - legendarisk amerikansk trommeslager og bandleder (64 år)
1946 Joachim von Ribbentrop - tysk nazi-udenrigsminister 1938-1945 (53 år)
1793 Marie Antoinette - fransk dronning til Ludvig 16. (37 år)