Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 6. september på DagsDato.dk!
Senest revideret 06.09.2008
6. september
Magnus dag - efter en schweizisk benediktinermunk som, efter i en periode at have levet som ene­boer, missionerede i Tyskland hvor han grundlagde et kloster. Han døde i midten af 700-tallet.
Flag  Swaziland har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1968.
2008
De Paralympiske Lege begynder i Beijing med over 4.000 handikappede atleter fra 145 lande. Danmark deltager med 39 atleter, som skal kæmpe i 10 idrætter.   Læs mere
2005
Elektroniske fodlænker i hjemmet bliver indført som alternativ til korte fængselstraffe. Tre københavnske mænd afsoner som de første deres straf på denne måde.
2004
USA's ekspræsident Bill Clinton gennemgår en vellykket firedobbelt hjerte-bypassoperation.
1997
Prinsesse Diana bliver bisat fra Westminster Abbey i London.
1994
Det amerikanske flag bliver sidste gang strøget over den amerikanske hærs hovedkvarter i Berlin. USA's tilstedeværelse er formelt afsluttet efter næsten et halvt århundrede i den tidligere delte by.
1982
Fregatten Peder Skram affyrer ved en fejltagelse et Harpoon-missil med 100 kg trotyl mod Sjællands Odde. Missilet rammer et sommerhusområde ved Lumsås, og to sommerhuse bliver udslettet og over 100 beskadiget. Mirakuløst kommer ingen mennesker til skade.
1975
Ole Olsen vinder VM i speedway i England.
1901
USA's præsident William McKinley bliver udsat for et skudattentat. Han dør af sine sår en uge senere.
1819
Skomagersønnen H.C. Andersen ankommer til København for at søge lykken.
Født den 6. september:
1929 Preben Møller Hansen - sømandsformand, politiker og kok (død 2008)
1925 Birgitte Federspiel - skuespillerinde (død 2005)
Død den 6. september:
2007 Luciano Pavarotti - italiensk operasanger (71 år)
2006 Steen Bostrup - journalist og nyhedsvært (67 år)
1998 Ernst Hugo Järegård - svensk skuespiller (69 år)
1998 Akira Kurosawa - japansk filminstruktør (88 år)
1993 Bjarne Liller - jazzmusiker og sanger (57 år)
1990 Tom Fogerty - amerikansk musiker fra Creedence Clearwater Revival (48 år)