Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 4. august på DagsDato.dk!
Senest revideret 04.08.2009
4. august
Dominicus dag - efter den spanske grundlægger af Dominikanerordenen, en tiggermunkeorden. Han levede et fromt og asketisk liv, og efter hans død i 1221 skete der undere ved graven.
2007
VM i fodbold for hjemløse, som den seneste uge har været afviklet på Rådhuspladsen i Køben­havn, slutter med verdensmesterskabet til Skotland. Danmark bliver nummer fire.
2002
Vækkelsesprædikanten Moses Hansen indleder et fem dages korstog på Nørrebro i Køben­havn. Politiet har udstationeret omkring 600 betjente for at beskytte ham.
2000
CentrumDemokraternes leder Mimi Jakobsen tager orlov fra Folketinget for at blive general­sekretær for Red Barnet.
1997
Franske Jeanne Calment dør, 122 år og 164 dage gammel. Hun er det hidtil ældste menne­ske, der er registreret med ordentlig dokumentation for alderen.
1993
To hvide betjente bliver i Los Angeles idømt 30 måneders fængsel for politivold mod den sorte Rodney King.
1984
Det italienske senat vedtager, at den katolske kirke ikke længere skal være statskirke. Rom mister ved samme lejlighed sin status som hellig by.
---
Den vestafrikanske stat Øvre Volta ændrer sit navn til Burkina Faso.
1966
John Lennon udtaler til pressen, at The Beatles er mere populære end Jesus. Udtalel­sen får mange amerikanske radiostationer til at undlade at spille deres plader.
1944
I Amsterdam i det besatte Holland opdager Gestapo skjulestedet, hvor den jødiske familien Frank har gemt sig, og sender dem i koncentrationslejr. Den nu 14-årige datter Anne har under hele opholdet ført dagbog.
1916
Danmark afslutter salget af De Vestindiske Øer til USA. Overdragelsen skal finde sted den 31. marts næste år.
Født den 4. august:
1961 Barack Obama - USA's 44. præsident 2009-
1932 Gregers Dirckinck-Holmfeld - journalist og forfatter
1901 Louis Armstrong - amerikansk jazzmusiker og trompetist (død 1971)
1900 Elizabeth - britisk dronning til kong Georg den Sjette (død 2002)
1859 Knut Hamsun - norsk forfatter (død 1952)
1747 Olfert Fischer - flådeofficer og søhelt (død 1829)
Død den 4. august:
2009 Svend Auken - socialdemokrat (66 år)
2007 Lee Hazlewood - amerikansk sanger og sangskriver (78 år)
1997 Jeanne Calment - ældre fransk dame (122 år)
1875 Hans Christian Andersen - eventyrdigter (70 år)