Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 1. august på DagsDato.dk!
Senest revideret 21.07.2011
1. august
Peters fængsels dag - efter beretningen i Apostlenes Gerninger som fortæller om Peter, der efter at være blevet fængslet i Jerusalem blev udfriet af en engel. [Apos. Ger. 12]
Hans lænker fra fængslet bliver opbevaret som relikvier i flere kirker.
Flag  Benin har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Frankrig i 1960.
Flag  Schweiz har nationaldag - og fejrer grundlæggelsen af konføderationen Schweiz i 1291.
Ramadanen begynder (2011) - muslimernes fastemåned, hvor de troende faster fra solopgang til solnedgang, og tilstræber et renere liv. Den muslimske tidsregning, og dermed også ramadanen, følger månen, så datoen for højtiden ændrer sig hvert år.
2010
Holland trækker, som det første Nato-land, sine tropper ud af Afghanistan. Holland har hidtil bidraget med godt 2.000 soldater, og har deltaget i krigen de seneste fire år.
2009
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen tiltræder stillingen som generalsekretær for NATO og flytter med sin frue ind i embedsboligen i Belgiens hovedstad Bruxelles.
---
Svømmeren Lotte Friis vinder guld i 800 meter fri ved VM i Rom. Det er det første danske VM-guld på langbane nogensinde.
2008
Zimbabwe fjerner 10 nuller i landets valuta. En ny 10-dollarseddel svarer således til den tidligere højeste seddel på 100 milliarder dollar. Zimbabwes inflation er beregnet til 2,2 millioner procent det seneste år.
---
Formiddagen byder på en delvis solformørkelse over Danmark. 27% af solen er dækket.
2007
En ottespors motorvejsbro over Mississippi i staten Minnesota i USA kollapser og styrter i floden. Omkring 30 frygtes omkommet og 60 er fundet såret.
2006
Politiets fartpatrulje registrerer en bil med rekordstor hastighed på 212 km/t på Adelers Allé i Gislinge, hvor fartgrænsen er 80. Bilisten står til frakendelse af kørekortet og en stor bøde.
1994
Michael Jackson og Lisa Marie Presley afslører, at de i al hemmelighed er blevet gift et par måneder tidligere.
1981
Tv-kanalen MTV går første gang i æteren. Konceptet er musikvideoer 24 timer i døgnet.
1980
Vigdis Finnbogadottir bliver indsat som Islands præsident, og bliver dermed verdens første folkevalgte, kvindelige præsident.
1977
Cirkus- og showmanden Claus Jespersens Cirkus Dania lukker midt i sin anden sæson med en gæld på ½ mio. kroner.
1944
Den 13-årige Anne Frank skriver for sidste gang i sin dagbog, som hun har ført i to år, mens hun sammen med sin familie har levet i skjul for nazisterne i Amsterdam i Holland. Tre dage senere bliver de opdaget og interneret, og Anne dør som 15-årig i koncentrations­lejren Bergen-Belsen.
1936
De Olympiske Lege bliver åbnet i Berlin af rigskansler Adolf Hitler.
1927
Edith Jensen svømmer som den første dansker over Øresund fra Barsebäck til Klampen­borg. Turen tager knap 13 timer.
1926
Radioavisen bliver første gang sendt under navnet Pressens Radioavis. Det er dagbladenes organisationer, der bemander redaktionen, og først fra 1964 producerer Danmarks Radio selv sine nyhedsudsendelser.   Læs mere
1914
Den tyske hær indvaderer Luxemburg, og Tyskland erklærer krig mod Rusland. Første Verdenskrig er begyndt.
Født den 1. august:
1960 Alex Nyborg Madsen - radiovært
1936 Yves Saint Laurent - fransk modedesigner (død 2008)
1933 Ebbe Langberg - skuespiller og instruktør (død 1989)
1933 Dom DeLuise - amerikansk skuespiller og komiker (død 2009)
Død den 1. august:
2005 Fahd - konge af Saudi-Arabien 1982-2005 (ca. 82 år)
1973 Walter Ulbricht - østtysk statschef 1960-1973 (80 år)
1903 Martha Jane Cannary alias "Calamity Jane" - amerikansk skarpskytte (51 år)