Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 17. juli på DagsDato.dk!
Senest revideret 17.07.2010
17. juli
Alexius dag - efter en romersk rigmandssøn, som skænkede alle sine ejendele til de fattige og leve­de resten af sit liv som tigger. Han døde i år 398 og ligger begravet i Peterskirken i Rom.
Dagen er blandt de 32 såkaldte Tycho Brahesdage.
2010
Polens hovedstad Warszawa lægger lokaliteter til EuroPride Parade som et højdepunkt under ti dages homofestival i byen. Det er første gang paraden afholdes i et af de tidligere kommunistiske lande.
2007
De første irakiske tolke og chauffører, som har hjulpet de danske styrker i Irak, bliver med deres familie i al hemmelighed fløjet til Danmark, hvor de kan søge om asyl. Mere end 200 af de truede irakere benytter sig af tilbudet.
1998
Hele det franske cykelhold Festina bliver udelukket fra Tour de France for doping.
---
Den russiske zar Nicolaj den Anden, som med sin familie blev myrdet under den russiske revolution, bliver nu 80 år senere begravet i Sankt Petersborg.
1985
Ved årets ringriderfest i Sønderborg kommer mere end 100 personer på hospitalet, efter at en ung mand har kastet en røgbombe i et telt.
1981
Der bliver afsagt fænglingskendelse mod tidligere B&W-direktør Jan Bonde Nielsen, som er sigtet for mandatsvig til 113 mio. kr.
1975
Et sovjetisk og et amerikansk rumfartøj bliver sammenkoblet i rummet, og astronauter og kosmonauter mødes og udveksler håndtryk.
1973
Kong Mohammed Zahir af Afghanistan bliver afsat ved et militærkup. General Daud over­ta­ger magten og erklærer landet for republik.
1968
Beatles-tegnefilmen Yellow Submarine har verdenspremiere i London. Filmen er inspireret af Beatles-nummeret af samme navn.
1938
Edmond Olsen svømmer over Øresund fra Barsebäck til Klampenborg på 8 timer og 19 min.
1918
Den russiske zar Nikolaj, hans hustru og deres fem børn bliver myrdet under den russiske revolution.
1910
Automobilforhandler og motorsportsmand Robert Svendsen krydser som den første Øresund med fly. Robert Svendsen var den første dansker, som fik udstedt flyvercertifikat.
1762
Zar Peter den Tredje af Rusland bliver myrdet, og hans enke efterfølger ham på tronen som Katharina den Anden. Hun menes selv at stå bag mordet.
Født den 17. juli:
1958 Anne Dorte Michelsen - sangerinde og sangskriver
1954 Angela Merkel - Tysklands forbundskansler 2005-
1952 David Hasselhoff - amerikansk skuespiller
1947 Dorthe Kollo - sangerinde
1947 Anders Koppel - komponist og musiker
1947 Camilla Parker Bowles - engelsk hertuginde af Cornwall og hustru til prins Charles
1936 Ole Nezer - jazzpianist og værtshusholder (død 1997)
1934 Donald Sutherland - canadisk skuespiller
1913 Des Asmussen - tegner (død 2004)
1899 James Cagney - amerikansk filmskurk (død 1986)
1889 Erle Stanley Gardner - amerikansk forfatter bag Perry Mason (død 1970)
Død den 17. juli:
2009 Walter Cronkite - amerikansk nyhedsvært (92 år)
1997 Birgitte Price - skuespillerinde og teaterchef (63 år)
1959 Billie Holiday - amerikansk jazzsangerinde (44 år)
1918 Nikolaj den Anden - Ruslands sidste zar 1894-1917 (50 år)