Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 10. maj på DagsDato.dk!
Senest revideret 12.05.2010
10. maj
Gordianus dag - efter en romersk martyr fra midten af 300-tallet. Under kejser Julianus Apostata havde han været med til at tvinge kristne til at afsværge deres tro, inden han selv blev omvendt.
Flag  Mikronesien har nationaldag - og fejrer oprettelsen af Mikronesiens Føderale Stater i 1979.
2007
Stor­bri­tanniens pre­mier­minister Tony Blair meddeler, at han træder tilbage den 17. juni. Han har siddet på posten siden 1997.
---
Det danske bidrag "Drama Queen", med dragdivaen Peter Andersen i strudsefjer, overlever ikke semifinalen i det Europæiske Melodi Grand Prix.
1999
Den amerikanske sangskriver Shel Silverstein dør af et hjerte­anfald. Han er mest kendt for sine tekster til Dr. Hook's sange, men har også skrevet skuespil og adskillige børnebøger.
1996
Amerikaneren Bryan Berg sætter verdensrekord i korthusbygning. Efter ti dages arbejde i stormagasinet Illum i København kan han præsentere et 5,85 meter højt korthus bygget af 32.184 kort.
1994
Nelson Mandela bliver taget i ed som Sydafrikas præsident. Det er afslutningen på 342 års hvidt mindretalsstyre.
1993
Forsikringsselskabet Hafnia indgiver konkursbegæring.
1988
De borgerlige partier får stor fremgang ved folketingsvalget, som fører til en VKR-regering med kon­ser­vative Poul Schlüter i spidsen. Fremskridtspartiet, som var spået total ud­slet­telse, får en fremgang på syv mandater til nu 16.
1983
Amaliehaven i Amalienborgs baghave ved Københavns havnefront bliver indviet. Anlægget er en gave fra A.P. Møller-koncernen.
1967
Amerikanske fly bomber første gang Nordvietnam under Vietnamkrigen.
1941
Hitlers stedfortræder Rudolf Hess flyver på egen foranledning til Skotland, tilsyneladende i forsøget på at forhandle en fredsaftale. Han bliver fængslet efter at være sprunget ud med faldskærm.   Læs mere
1940
Danmark indfører såkaldte forbrugerkort for kød, flæsk og pålægsvarer. Det er forløberen for de egentlige rationeringsmærker, som regulerer handelen helt op i 1950'erne.
---
England besætter Island som et modtræk til Tysklands besættelse af Norge.
---
Den britiske premierminister Chamberlain træder tilbage, og kongen anmoder krigsminister Winston Churchill om at danne en ny regering.
---
Den tyske værnemagt invaderer Holland, Luxemburg og Belgien.
1933
Tyske nazistiske studenter afbrænder på Opernplatz i Berlin bøger af "politiske forrædere" og forfattere med "utysk sindelag" - fortrinsvis bøger af jødiske forfattere. Det er den første af flere offentlige bogbrændinger.
Født den 10. maj:
1965 Linda Evangelista - italienskfødt canadisk supermodel
1960 Paul David Hewson alias Bono - irsk U2-sanger og musiker
1957 Sid Vicious - engelsk punk-rock-musiker fra Sex Pistols (død 1979)
1949 Kirsten Olesen - skuespillerinde
1948 Meg Foster - amerikansk skuespillerinde
1946 Donovan - skotsk folkesanger og sangskriver
1925 Niels-Christian Niels-Christiansen - sportsjournalist
1910 Ebbe Rode - skuespiller (død 1998)
1899 Fred Astaire - amerikansk danser, sanger og skuespiller (død 1987)
Død den 10. maj:
1999 Shel Silverstein - amerikansk forfatter og sangskriver bag Dr. Hook (66 år)
1996 Poul Borum - forfatter, digter og Danmarks ældste punker (61 år)
1977 Joan Crawford - amerikansk skuespillerinde (69 år)
1904 Henry Morton Stanley - skotsk journalist og opdagelsesrejsende (63 år)