Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 27. april på DagsDato.dk!
Senest revideret 01.11.2006
27. april
Ananias dag - efter en from kristen munk som blev dræbt for sin tro i Persien i midten af 300-tallet.
Flag  Sierra Leone har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1961.
Flag  Sydafrika har nationaldag - og fejrer dagen for det første demokratiske parlamentsvalg i 1994.
Flag  Togo har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Frankrig i 1960.
2005
Verdens største fly, den 560 ton tunge Airbus A380, letter på sin første prøveflyvning fra Toulouse i Frankrig. Superjumbojetten, der er så høj som en 7-etagers bygning, ventes i almindelig rutedrift fra næste år, og vil kunne medtage 800 passagerer.
---
Børnebogsprisen Orla uddeles første gang. Børnene har selv kåret vinderne i fire kate­go­rier ved afstemning på dr.dk/orla.
2004
Regeringen præsenterer sit forslag til et nyt Danmarkskort, hvor de nuværende amter afskaffes, og landet opdeles i fem sund­heds­regio­ner, som skal drive sygehusene.
2000
OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft, vedtager at opløse og nedlægge sig selv.
1998
En storkonflikt bryder ud på det danske arbejdsmarked. Varehamstringen er begyndt, og bagegær er allerede blevet en mangelvare i forretningerne.
1969
Sømændenes Forbund vælger ny formand - en i offentligheden ukendt kommunist, Preben Møller Hansen.
1955
Som det første land i Europa kan Danmark tilbyde vaccination mod polio (børnelammelse). En dansk polioepidemi i 1952 forårsagede varige lammelser hos mere end 2.000 smittede og krævede over 250 dødsfald. Vaccinen er udviklet af Statens Serum Institut.
1856
Danmarks eneste jernbanestrækning, som siden 1847 har forbundet København og Roskilde, fører nu helt til Korsør - og retur.
Født den 27. april:
1959 Sheena Easton - skotsk sangerinde
1954 Klaus Kjellerup - musiker og sangskriver
1951 Henrik Krogsgaard - kapelmester
1944 Thomas Koppel - komponist og musiker bag Savage Rose (død 2006)
1940 Kasper Rostrup - teaterinstruktør
1922 Jack Klugman - amerikansk skuespiller
1908 Fritz Ruzicka - østrigskfødt impresario (død 1980)
1822 Ulysses S. Grant - USA's 18. præsident 1869-1877 (død 1885)
1791 Samuel Morse - amerikansk opfinder af telegrafen (død 1872)
Død den 27. april:
1974 Hans W. Petersen - skuespiller (77 år)