Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 19. april på DagsDato.dk!
Senest revideret 05.12.2009
19. april
Daniels dag - efter profeten Daniel fra det Gamle Testamente.
Flag  Sierra Leone har nationaldag - og fejrer republikkens oprettelse i 1971.
2009
Århus GF vinder på hjemmebane 1-0 over topholdet FC København.
---
Danmarks Naturfredningsforening står for femte år i træk står bag indsamling af affald i naturen. På den solrige søndag bliver samlet mere end 70 ton affald og 65.000 øldåser. 82.000 frivillige har meldt sig til indsamlingen, som fortsætter den kommende uge.
2007
Den gratis morgenavis Dato udkommer for sidste gang. Avisen har kostet Det Berlingske Hus over 200 mio. kroner i de otte måneder, den er udkommet.
2005
Hvid røg stiger op fra skorstenen over Det Sixtinske Kapel i Rom, som tegn på, at de 115 forsamlede kardinaler har valgt en ny pave. Den 78-årige tyske kardinal Joseph Ratzinger vælger navnet Benedict XVI, og bliver Den Katolske Kirkes 265. pave.
---
Regentparret indleder årets sommertogt med kongeskibet Dannebrog, som i år bl.a. skal anløbe Færøerne.
1993
86 medlemmer af en religiøs sekt omkommer i et flammehav efter en brand i deres hoved­kvarter i Waco, Texas, USA. Sekten har været belejret af politiet i 51 dage efter en skud­episode, da de ville anholde lederen som mistænkt for besiddelse af et ulovligt våbenlager.
1990
Regeringen beslutter at sælge Kattegat-færgerne Nils Klim og Peder Paars, som sejler mellem Århus og Kalundborg.
1987
To danskere bliver anholdt i Polen, mens de fotograferer en militær flyveplads. De bliver an­kla­get for spionage og idømt henholdsvis syv og ni års fængsel, men udvist efter et halvt år. Deres tilknytning til den danske efterretningstjeneste bliver aldrig officielt bekræftet.
1986
Partiet Fælles Kurs bliver stiftet på Sømandsforbundets landsmøde. Forbundets formand, Preben Møller Hansen, bliver partiets spidskandidat.
1980
Johnny Logan vinder Europæisk Melodi Grand Prix i Holland med sangen "What's Another Year". Danmarks bidrag, "Tænker altid på dig" med Bamses Venner, bliver nummer fjorten.
1968
Omkring 100 studerende besætter Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet. Det er begyndelsen til det såkaldte ungdomsoprør i Danmark.
1965
Intel-stifteren Gordon Moore forudsiger i en artikel i Electronics Magazine, at antallet af tran­sis­torer på en chip vil fordobles hvert år. Teorien, som kaldes Moores Lov, bliver i 1975 revi­de­ret til, at fordoblingen vil ske på mellem 18 og 24 måneder.
1956
Den amerikanske skuespillerinde Grace Kelly bliver gift med prins Rainier af Monaco.
1951
Den første Miss World-konkurrence afholdes i London og bliver vundet af den svenske deltager.
1906
Den franske kemiker og videnskabsmand Pierre Curie bliver kørt over af en bil i Paris og dræbt. Sammen med sin kone Marie har han forsket i magnetisme og radioaktivitet, og de står bag opdagelsen af stoffet radium.
Født den 19. april:
1979 Kate Hudson - amerikansk skuespillerinde
1958 Peter Gilsfort - skuespiller
1954 Steen Springborg - skuespiller
1936 Lars Lunøe - skuespiller
1935 Dudley Moore - amerikansk skuespiller (død 2002)
1934 Ulla Lock - skuespillerinde
1933 Jayne Mansfield - amerikansk pinup og skuespillerinde (død 1967)
1917 Sven Hazel - forfatter til kulørte krigsromaner
Død den 19. april:
2005 Niels-Henning Ørsted Pedersen - bassist (58 år)
2001 Sivuca - brasiliansk sanger, guitarist og harmonikaspiller (80 år)
1992 Alfred Hawthorn alias Benny Hill - engelsk skuespiller og komiker (68 år)
1989 Daphne du Maurier - engelsk forfatter (81 år)
1968 Poul Reumert - skuespiller (85 år)
1967 Konrad Adenauer - Vesttysklands første forbundskansler 1949-1963 (91 år)
1906 Pierre Curie - fransk kemiker bag opdagelsen af radium (46 år)
1882 Charles Darwin - engelsk natur- og arvelighedsforsker (73 år)