Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 7. april på DagsDato.dk!
Senest revideret 07.04.2010
7. april
Egesippus dag - efter en jødisk kirkehistoriker, der omvendte sig til den kristne tro, og blev rådgiver for pave Anicetus. Han døde i Rom år 180.
2010
Bryggeriet Carlsbergs chauffører og lagerarbejdere på Sjælland nedlægger arbejdet i protest mod, at lagerarbejdernes daglige ration er skåret ned fra tre til kun en gratis øl. Først fem dage senere bliver leverancerne til restauranter og forhandlere genoptaget.
2008
Århus Havn tager en 23 ton tung containerscanner i brug. Det er et væsenligt skridt på vejen til at blive Danmarks første havn, der kan cleare containere for direkte eksport til USA.
2004
Århus nye kunstmuseum ARoS bliver indviet af dronning Margrethe. Hun har har med­bragt gemalen og kæresteparret Frederik og Mary.
1998
Den engelske sanger George Michael bliver arresteret for uanstændig optræden på et of­fent­ligt toilet. Nogle dage senere undskylder han over for sine fans og benytter lejligheden til at springe ud som bøsse.
1995
Boremaskinen Fiona sætter det sidste tunnelelement på plads i østtunnelen under Storebælt og afslutter dermed borearbejdet.
1990
Norgesfærgen Scandinavian Star bliver hærget af en påsat brand, der koster 158 men­ne­sker livet. Ved flere efterfølgende retssager forsøger man uden held at placere ansvaret for det mangelfulde nød­beredskab ombord.
1982
Efter adskillige udbrud af mund- og klovsyge på Fyn, bliver der udstedt forbud mod alle offentlige og private sammenkomster på øen.
1973
Luxemburg vinder på hjemmebane det europæiske Melodi Grand Prix med sangen "Tu Te Reconnaïtras", sunget af Anne Marie David. Danmark deltager ikke.
1972
Folketinget vedtager en ny skolelov med bl.a. ni års undervisningspligt.
1970
John Wayne, som har medvirket i mere end 200 film, modtager sin første og eneste Oscar for sin rolle i "True Grit". "Midnight Cowboy" med Dustin Hoffman og Jon Voight får prisen som årets bedste film. Det er den første forbudt-for-børn-film, som vinder denne kategori.
1954
Den 23-årige amerikanske skuespiller James Dean skriver kontrakt i Hollywood med film­sel­skabet Warner Brothers om en hovedrolle i filmen "Øst for paradis".
1948
Verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stiftet. Dens erklærede mål er at fremme sund­heden for alle mennesker verden over.
1943
Stoffet LSD bliver første gang fremstillet på et laboratorium i Schweitz.
1936
Sydafrikas parlament vedtager at give stemmeret til den farvede befolkning, som fremover vil kunne vælge tre hvide som sine repræsentanter.
Født den 7. april:
1973 Mick Øgendahl - stand-up-komiker
1964 Russell Crowe - newzealandsk skuespiller
1962 Mette Vibe Utzon - journalist og tv-vært
1944 Gerhard Schröeder - tysklands forbundskansler 1998-2005
1939 David Frost - engelsk tv-journalist og talkshow-vært
1939 Francis Ford Coppola - amerikansk filminstruktør
1936 Henrik Voldborg - meteorolog
1928 James Garner - amerikansk skuespiller
1920 Ravi Shankar - indisk musiker
1915 Billie Holiday - amerikansk jazzsangerinde (død 1959)
Død den 7. april:
1947 Henry Ford - amerikansk bil- og industripioner (83 år)