Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 17. marts på DagsDato.dk!
Senest revideret 21.03.2007
17. marts
Gertruds dag - efter en belgisk abbedisse, som døde på denne dag i år 652. Hun var den dødes hjæl­per den første nat på vej mod skærsilden. Sankt Gertrud er helgen for rejsende og vejfarende, og tid­li­gere stod små kapeller med træfigurer til hendes ære ved befærdede vejkryds. Når malingen og forgyldningen skallede af sagde man, at "nu er glansen gået af Sankt Gertrud".
Flag  Irland har nationaldag - og fejrer Sankt Patricks Dag, opkaldt efter Irlands første biskop. Hans dødsdag er tillagt denne dag i år 461. Dagen fejres af irere over hele verden.
2003
USA's præsident Bush giver i en tv-tale et ultimatum til Iraks diktator, Saddam Hussein: Forlad landet inden 48 timer, eller der bliver krig.
2000
Færøernes Landsstyre begynder forhandlinger med den danske regering om betingelserne for en eventuel løsrivelse fra Danmark. Betingelserne viser sig at være benhårde, så egent­lige for­hand­linger bliver der aldrig tale om.
1998
Uffe Ellemann-Jensen trækker sig tilbage som formand for partiet Venstre.
1992
Socialdemokratiets næstformand, Poul Nyrup Rasmussen, melder sig som kandidat til Svend Aukens formandspost.
1970
En amerikansk general og 13 andre officerer bliver anklaget i forbindelse med en massakre mod indbyggerne i den vietnamesiske landsby My Lai.
1969
Golda Meir aflægger ed som Israels fjerde premierminister.
1963
Vulkanen Gunung Agung på Balis højeste bjerg blæser bogstaveligt talt toppen af i sit hidtil voldsomste udbrud, som koster tusinder af mennesker livet.
1959
Tibets åndelige leder Dalai Lama må flygte fra landet og tager til Indien.
1953
Folketinget vedtager at ophæve hastighedsgrænsen på 60 km/t for personbiler på lande­veje. Der bliver samtidig indført betinget stop ved udkørsel på hovedveje. Motorveje har ingen endnu hørt om.
Født den 17. marts:
1964 Rob Lowe - amerikansk skuespiller
1951 Kurt Russell - amerikansk skuespiller
1949 Patrick Duffy - amerikansk skuespiller
1945 Ole Grünbaum - journalist og forfatter
1938 Rudolf Nureyev - afhoppet russisk balletdanser (død 1993)
1926 Simon Rosenbaum - entertainer og ikke spor i familie med Victor Borge
1919 Nat King Cole - amerikansk sanger med fløjlsrøst (død 1965)
Død den 17. marts:
1781 Johannes Ewald - digter (37 år)