Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 15. marts på DagsDato.dk!
Senest revideret 28.07.2010
15. marts
Zacharias dag - efter en græker, som var romersk pave i årene 741-52.
Flag  Ungarn har nationaldag - og markerer starten på den ungarske revolution i 1848.
Dagen er blandt de 32 såkaldte Tycho Brahesdage.
2006
Fundet af det første danske tilfælde af H5-virus, såkaldt fugleinfluenza, bliver offent­lig­gjort. Virussen er aftenen før blevet konstateret i en død musvåge, der er fundet på Sydsjælland, ved Svinø Strand nær Næstved.
2005
Højesteret stadfæster udvisningsdommen over to tyrkiske fætre på 19 og 17 år, som det meste af deres liv har boet i Danmark. De er dømt for drabet på en 19-årig italiensk Inter­Rail-turist, som i 2003 blev stukket ned på Nørrebro, og skal udvises efter endt afsoning.
2004
39-årige Jan Møller lægger til kaj i København efter ene mand at have sejlet Jorden rundt i en 40-fods sejlbåd. Turen har varet 168½ døgn på havet uden at søge havn.
2001
Peter Lundin bliver idømt fængsel på livstid for drab på sin tidligere kæreste og hendes to drenge. Efter drabene blev ligene parteret og smidt på en losseplads. Peter Lundin er i USA tidligere dømt for drab på sin egen mor.
2000
Et amerikansk firma køber det danske IT-firma Giga med 100 ansatte for 10 milliarder kr.
1990
Det sovjetiske parlament erklærer, at Litauens nye uafhængighedserklæring er ugyldig, og at sovjet-lovgivningen stadig gælder i landet.
1988
Kronprins Frederik har gennemført sin militæruddannelse og bliver udnævnt til løjtnant af reserven ved Garderhusarregimentet.
1972
The Godfather, Francis Ford Coppolas stjernebesatte storfilm, har premiere i amerikanske biografer.
---
Seriebladet Basserne udkommer første gang på dansk.
1968
Folketinget vedtager at hæve momsen fra 10 til 12½ pct.
1964
Elizabeth Taylor og Richard Burton gifter sig i hemmelighed i Toronto, Canada. Det er fru Taylors femte ægteskab.
1956
Musicalen My Fair Lady har premiere i New York med Julie Andrews og Rex Harrison i hoved­rol­lerne som Eliza og professor Higgins. Musicalen er baseret på skuespillet Pygmalion af den irske forfatter George Bernard Shaw.
1935
Hoffet meddeler, at kronprins Frederik har forlovet sig med svenske prinsesse Ingrid.
1917
Ruslands zar Nikolaj opgiver magten og nedlægger sin trone. Landet er i opløsning på grund af verdenskrig, strejker og optøjer.
44 f. Kr.
Julius Cæsar bliver efter en sammensværgelse myrdet med 22 dolkestød.
Født den 15. marts:
1957 Thomas Eje - sanger, musiker og Linie 3'er
1950 Jørgen Olsen - musiker, sanger og sangskriver - og storebror til Noller
1948 Tage Frandsen - frisør
1935 Judd Hirsch - amerikansk skuespiller
1767 Andrew Jackson - USA's syvende præsident 1829-1837 (død 1845)
Død den 15. marts:
2003 Kirsten Hüttemeyer - forfatter og tv-kok med skåneærmer (88 år)
1975 Aristoteles Onassis - græsk skibsreder og milliardær (69 år)
1959 Lester Young - amerikansk jazzsaxofonist (49 år)
44 f. Kr. Julius Cæsar - romersk kejser (55 år)