Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Kig i stedet på på DagsDato.dk!
Senest revideret 29.02.2008
29. februar
Denne ekstra dag anvendes til at justere årets længde, og optræder kun i skudår.
Skudår falder på årstal, som er delelige med fire. Undtaget er dog års­tal, der ender på 00, og som ikke kan deles med 400. I gammel tid blev skudår anset for at bringe uheld, og det ikke var godt at påbegynde noget nyt i disse år.
2008
Århus Teater har premiere på "Gregersen Sagaen" i maratonudgave. Over syv timer følger man på scenen familien Gregersen gennem fem årtier. Forestillingen bygger på Christian Kampmanns romaner.
2000
Selv om denne ekstra dato normalt ikke findes i årstal, der ender på 00, er der undtagelse, når året som i år kan deles med 400. Årene 1700, 1800 og 1900 var således ikke skudår.
1960
Havnebyen Agadi i det sydlige Marokko bliver ramt af et jordskælv, der måles til 6,7 på richter-skalaen. Mere end 12.000 mennesker menes dræbt.
---
Hugh Hefner, udgiveren af det amerikanske mandeblad Playboy, åbner i Chicago den første af en række Playboy-klubber med betjening af let påklædte "bunnies".
---
En rapport fra Det Hvide Hus påpeger, at amerikanske børn generelt er blevet for tykke.
1952
Den tyske ø Helgoland bliver frigivet af de engelske besættelsesstyrker. Øen var under Anden Verdenskrig Nazitysklands farligste frem­skudte fæstning mod England.
---
New Yorks fodgængere får deres eget lyssignal på Time Square. Ordene "Walk" og "Don't Walk" i grønt og rødt lys regulerer overgangene.
1940
Den amerikanske skuespillerinde Hattie McDaniel modtager en Oscar for sin rolle i filmen "Borte med blæsten". Hun er den første farvede, som vinder prisen.
Født den 29. februar:
1916 Dinah Shore - amerikansk sangerinde (død 1994)
1904 Jimmy Dorsey - amerikansk jazzmusiker og orkesterleder (død 1957)
1792 Gioacchino Rossini - italiensk operakomponist (død 1868)
1468 Paul III - pave i Rom 1534-1549 (død 1549)
Død den 29. februar:
1908 Pat Garrett - amerikansk sherif, som skød Billy the Kid (57 år)