Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 10. februar på DagsDato.dk!
Senest revideret 12.10.2009
10. februar
Scholasticas dag - efter en tvillingsøster til den hellige Benedikt, som grundlagde Benediktiner­ordenen.
2007
Peter Andersen vinder årets danske Melodi Grand Prix med sangen "Drama Queen". Det er første gang, et drag-nummer deltager i Dansk Melodi Grand Prix.
2006
De 20. Olympiske Vinterlege åbner i Torino, Italien. Danmark deltager med et curlinghold for kvinder.
2005
Det britiske kongehus meddeler, at kronprins Charles den 8. april gifter sig med Camilla Parker-Bowles. Hun har været prinsens veninde gennem mange år.
2000
Håndboldspilleren Anja Andersen skriver kontrakt som træner for Slagelse Forenede Hånd­bold­klubber, foreløbig for tre år.
1996
IBM-computeren Deep Blue vinder for første gang et spil mod en regerende verdensmester i skak under normale spilleregler. Den slår russeren Garry Kasparov i det første af seks spil ved en match i Philadelphia, USA. Kasparov vinder dog den samlede match.   Læs mere
1995
Buschaufførene ved RiBus i Esbjerg nedlægger arbejdet i protest mod lønnedgang på grund af privatisering af busselskabet. Det bliver optakten til en langvarig konflikt med sympati­strejker over hele landet.
---
Kronprins Frederik får overrakt sit eksamensbevis som cand.scient.pol. på Århus Uni­ver­si­tet. De stolte forældre overværer ceremonien.
1992
Den amerikanske sværvægtsbokser Mike Tyson bliver dømt for voldtægt.
1990
Den 16-årige Mette Jacobsen svømmer til guld ved de uofficielle verdens-mesterskaber i Vesttyskland. Tiden er nordisk rekord, og den sjettebedste i verden.
1933
Det første syngetelegram bliver afsendt og afsunget i New York.
1920
I Slesvig afholdes folkeafstemning om det nationale tilhørsforhold. I den nordlige af to zoner stemmer 75 pct. dansk, og området bliver senere på året til det nuværende Sønderjylland.
1900
Danmarks sidste duel finder sted i Dyrehaven nord for København. Skuespiller Robert Schy­berg, har udfordret teaterkritikeren Edvard Brandes til duel på pistoler efter en teater­an­meldelse. Hver må affyre ét skud, og ingen rammer. Begge bliver idømt en bøde for duellen.
Født den 10. februar:
1967 Nikolaj Steen - musiker og skuespiller
1955 Greg Norman - amerikansk golfspiller
1950 Mark Spitz - amerikansk olympisk guldsvømmer
1939 Roberta Flack - amerikansk sangerinde
Død den 10. februar:
2008 Inga Nielsen - operasopran, kongelig kammersangerinde (61 år)
2005 Arthur Miller - amerikansk forfatter (89 år)
1992 Alex Haley - amerikansk forfatter (70 år)
1939 Pius XI - pave i Rom 1922-1939 (81 år)