Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 7. februar på DagsDato.dk!
Senest revideret 24.04.2011
7. februar
Rikards dag - muligvis efter den engelske sagnkonge Richard (ikke Løvehjerte), som døde denne på dag i år 720, under en pilgrimrejse til Rom.
Flag  Grenada har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1974.
  Fuldmåne (2012)
2010
Pingvinen Chopingo bliver navngivet af musikeren Sigurd Barrett i Aalborg Zoo. Chopingo skal være maskot for Aalborg Symfoniorkester.
2007
Kongehuset meddeler at prinsesse Alexandra, grevinde af Frederiksborg, den 3. marts vil indgå ægteskab med hr. Martin Jørgensen.
2004
Tomas Thordarson vinder Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Sig det' løgn".
2003
For sidste gang transmitteres klokkespillet fra Københavns Rådhus direkte i DR til middag. Fremover vil blive spillet en sammenklippet version af klokkespillet og Radioavisens jingle.
2002
Der bliver indgivet politianmeldelse mod Farums borgmester Peter Brixtofte efter gårs­da­gens oplysninger i pressen om misbrug af kommunale midler.
1999
Rumsonden Stardust bliver opsendt fra Florida i USA. Efter tre ture om Solen skal den i begyn­delsen af 2004 gennemflyve halen på kometen Wild 2 og opsamle støv, som muligvis kan give svar om livets opståen på Jorden.
1998
De 18. Olympiske Vinterlege åbner i Nagano, Japan. Danmark har 11 deltagere.
1995
Tv-værten Søren Ryge Petersen bliver idømt en bøde på 1.500 kroner for drab på en due for åben skærm.
1986
Haitis livstids-præsident Jean-Claude Duvalier, kendt som Baby-Doc, flygter ud af landet efter uroligheder og oprør mod hans brutale diktatur.
1984
Den amerikanske astronaut Bruce McCandless foretager fra rumfærgen Challenger historiens første rumvandring uden sikkerhedsline.
1971
Det amerikanske rumskib Apollo 14 lander i Stillehavet efter et vellykket besøg på Månen.
1970
Store dele af byen Angmagsalik i Østgrønland bliver ødelagt under en voldsom storm.
1963
Bogholder Jørgen Schmidt fra firmaet Ringsted & Co bliver anholdt og sigtet for bedrageri. Han bliver kendt som den falske marquis Marcel de Sade, og pressen opruller fantastiske beretninger om hans dobbeltliv gennem mange år.
1940
Walt Disneys tegnefilm Pinocchio har premiere i New York.
1301
Titlen Prins af Wales bliver første gang anvendt af det britiske kongehus, da den senere kong Edward den Anden af England bliver udnævnt til samme.
Født den 7. februar:
1978 Ashton Kutcher - amerikansk skuespiller
1969 Chris Minh Doky - jazzbassist og komponist
1968 Katja K (tidligere Kean) - pornoskuespillerinde med påklædt karriere
1962 Garth Brooks - amerikansk countrysanger
1947 Flemming Bamse Jørgensen - sanger og musiker (død 2011)
1939 Niels Jørgen Steen - jazzmusiker og orkesterleder
1938 Gyda Hansen - skuespillerinde (død 2010)
1914 Sejr Volmer Sørensen - skuespiller, tekstforfatter og revymand (død 1982)
1909 Wilhelm Freddie - surrealistisk kunstner (død 1995)
1812 Charles Dickens - engelsk forfatter (død 1870)
Død den 7. februar:
2004 Otto Hænning - visesanger og Gittes far (87 år)
1999 Hussein - konge af Jordan 1953-1999 (63 år)
1979 Josef Mengele - tysk nazilæge fra koncentrationslejren Auschwitz (67 år)
1878 Pius IX - italiensk pave 1846-1878 (85 år)
1871 Henry Steinway - tyskfødt amerikansk flygelbygger (73 år)