Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 6. februar på DagsDato.dk!
Senest revideret 06.02.2010
6. februar
Dorotheas dag - efter den hellige Dorothea, som blev halshugget i år 305 under kejser Diocletians kristenforfølgelser. På sin dødsdag lod hun et himmelsk sendebud bringe en blomsterkurv til sin dom­mer, som blev omvendt. Dorothea er gartnernes skytshelgen.
Flag  New Zealand har nationaldag - og markerer dagen for den såkaldte Waitanga-aftale i 1840, hvor Storbritannien giver landet fuld suverænitet til gengæld for en fortsat repræsentation af den engelske krone.
Flag  Niue har nationaldag - og markerer dagen for Waitanga-aftalen med Storbritannien i 1840.
Sikker Internet-dag - har siden 2004 været markeret i EU på denne dato. Dagen skal sætte focus på børns ret til et sikkert Internet.
2010
Årets danske Melodi Grand Prix bliver afholdt i Gigantium i Aalborg. Vinder bliver "In a Moment Like This", sunget af Chanée & N'evergreen. Sangen skal repræsentere Danmark ved det europæiske Melodi Grand Prix i Oslo til maj.
2004
Duoen Sussi & Leo åbner eget spillested i Frederikshavn på Ritz, byens gamle danse­etab­lis­se­ment. Parret har de seneste 23 år spillet på Restaurant Skansen i Skagen.
2003
Ledelsen fra trafikselskabet Arriva møder op hos trafikministeren til skideballe og for at fore­slå løsninger af problemerne med de mange aflyste togafgange.
2002
Farums mangeårige borgmester Peter Brixtofte bliver i BT beskyldt for at have store repræ­sen­ta­tions­ud­gifter og et stort forbrug af dyre rødvine på kommunens regning. Det bliver ikke det sidste, man hører om den sag.
2000
Hillary Rodham Clinton, USA's præsidentfrue, meddeler, at hun stiller op til Senatet for byen New York.
1971
Schweiz vedtager ved en folkeafstemning at indføre valgret for kvinder.
1968
De 10. Olympiske Vinterlege åbner i Grenoble, Frankrig. Der er tre danske deltagere.
---
Danmarks Radios sendere kan nu alle sende farveudsendelser, så hele landet er dækket.
1958
23 topspillere fra den engelske fodboldklub Manchester United bliver dræbt ved en fly­kata­strofe nær München.
1952
Storbritanniens kong Georg den Sjette dør. Tronfølgeren, prinsesse Elizabeth, er på jord­om­rejse med sin mand, da dødsbudskabet kommer.
1936
De fjerde Olympiske Vinterlege åbner i Garmish-Partenkirchen i Tyskland med åbningstale af rigskansler Adolf Hitler. Danmark har ingen deltagere i legene.
1788
Massachusetts bliver optaget som USA's sjette stat.
Født den 6. februar:
1966 Rick Astley - engelsk sanger
1962 Axl Rose - amerikansk heavy metal-sanger fra "Guns N' Roses"
1950 Natalie Cole - amerikansk sangerinde
1945 Bob Marley - jamaicansk reggaemusiker og sangskriver (død 1981)
1943 Fabian - amerikansk sanger
1932 Francois Truffaut - fransk filminstruktør (død 1984)
1917 Zsa Zsa Gabor - amerikansk skuespillerinde
1912 Eva Braun - Hitlers elskerinde og hustru (død 1945)
1911 Ronald Reagan - skuespiller og USA's 40. præsident 1981-1989 (død 2004)
Død den 6. februar:
2007 Frankie Laine - amerikansk sanger (93 år)
1993 Arthur Ashe - amerikansk tennisspiller (49 år)
1952 Georg den Sjette - konge af Storbritannien 1936-1952 (56 år)